Ved Varbjergs 50 års jubilæum

Jeg er her i dag som den eneste der er tilbage af den første bestyrelse af Varbjerg motorbådsklub. 
Det plejer jo at være Eduard der står ved roret og orienterer, det vil jeg gøre i dag, men jeg ved at han
gerne ville have gjort det i dag, og det ville have været en stor ære for ham, og han kæmpede hårdt for at
det kunne lade sig gøre.
Jeg vil fortælle lidt om havnens start og tilblivelse, det har været i 1966, som startede med at Bent købmand
og Eduard var og blive klippet samtidig. Eduard var lige kommet hjem ned fra Persien og været med til at bygge en
havn der, og havde lige købt en af toldvæsenets gamle patruljebåde, og den kom til at ligge i åens udløb.
Der lå i forvejen en halv snes stykker, samt fiskeren i midten, det var Laurids fra Båring som havde Niels som
hjælper. Den gang var der så mange makreller at de kunne skovle dem op i kasser.
Vi tre i salonen kom selvfølgelig ind på havn og både, vi skulle selvfølgelig have en lille jollehavn i Varbjerg.
Vi måtte sætte noget i gang.Var snakkede med Carl Nielsen, Sølyst om han ville ligge veranda til et sådant møde.
Det ville han gerne, og der blev indkaldt til møde den 17. maj 1967, og vi blev samlet 30 personer og stemningen
var i top for at etablere en havn. Der blev valgt en bestyrelse bestående af gartner Johannes Henriksen også kaldet
"Spjætti", fisker Kresten Hansen, Eduard Hansen (formand) og Bent Hansen, sekretær og Børge Hansen, kasserer.
Indskuddet og og kontingentet var 300 kr. Bestyrelsen skulle så tage sig af forestående forhandlinger og ansøgninger.
Og godkendelse den gang var jo små sogneråd og alle lodsejere skulle spørges.
Et møde ved åen sammen med sognerådet, lodsejere og dommer H. P. Hansen, Middelfart var der.Ingen kunne give tilladelse
til østsiden, eller havde vi grønt lys.
Vi skulle også spørge restauratør Peder Poulsen for at kunne få lov til at bygge havnen, da han ejede østsiden.
Han ville tænke over det, der var en pølsevogn som sognerådet havde givet Sigrid i Holse. Og der også nogen som
ikke syntes der skulle være havn i Varbjerg som prøvede at påvirke Peder i anden retning. En af dem er i dag
æresmedlem i klubben, - det kan man da vist godt kalde for en kovending.
Men vi vandt for Peders restauration var et afholdshotel og han havde fået afslag på spiritusbevilling et par gange.
Så vi gik ind og sagde, at vi ville støtte en bevilling til ham, og vi var i mellem tiden blevet 40 mand og så fik vi 
lejen af øst i 99 år.
Det havde Varbjerghus også meget glæde af, da vi brugte det som klubhus, og mange gange når vi sluttede med arbejdet på
på havnen, købte vi en øl.
Desuden holdt vi vores generalforsamling af afslutninger af fisketure med at spise suppe og diverse.

Så gik vi i gang.


Efter mange forhandlinger, ansøgninger og tilladelser til at bygge havnen, og økonomisk hjælp til oprettelse af havnen. 
Vi kunne ikke låne penge i samlet flok, for der hæfter man solidarisk, - så klubbens nu 40 medlemmer kom alene til at stå 
for projektet. Vi gik i gang oktober 1968.
Vi fik kontakt med Henry Boller som drev en mindre entreprenør forretning i Odense, som havde maskiner til at kunne det 
groveste arbejde og med udgravning af bassinet og kunne ramme kaj væggene. Og så gik 40 mand i gang med krum hals og ofrede
fritid og penge. Vi havde det held at dens enes død er den andens brød, - Nordvestfyns jernbane var lukket i 1966 og vi købte 
svellerne der, og de blev fundamentet sammen med 20 tons beton.
Og midt i december var vi uofficielt færdig. Og 17. maj 1969 fandt den officielle indvielse sted, to år efter vi startede 
Varbjerg Motorbådsklub.
I stiv blæst gik Dannebrog til tops og der blev serveret sherry og vi festede videre på Sølyst med middag.
Vi fik et fantastisk forhold i havnen efter det arbejde vi sammen havde haft med at bygge havnen.
Hvert år sejlede vi 8 - 10 både på fællestur til Juelsminde, Snaptun osv. Poul murer var også med, han havde en 22 fods træbåd
med en 6 hk. Marstal motor der kun kunne sejle 6 knob. Men når hjemturen kom med strøm og vinden var i mod, måtte Poul
have en trosse for at kunne sejle hjem i samlet trop.
Vores fisketure kørte også i havnen og havde skabt nysgerrighed. Når vi kom ind stod der næsten altid 200 mennesker,
for der skete noget, for nogle sejlede ved siden af renden, og vi måtte i vandet og skubbe dem ind. Bent købmand
ramte indsejlingen og Hans kørelærer stod i stævnen med bodshagen med solbriller, kasket og cigaret i kæften,
men ak han ramte ved siden af og han smuttede i havnen,  det gik så hurtigt at de sagde, at der stadig var ind i cigaretten
da han kom op.
Med udvidelse ville ville give 15 - 17 pladser da der var store omkostninger med oprensning af udløbet. Vi havde lavet
en skovl på et spil inde fra broen, som gik ud til tre kroner som var slået for ude for enden af indsejlingen,
men det var den rigtige løsning. Men det var jo jo heller ikke blevet en jollehavn, bådene blev større og større, 
og der skulle flere penge til.
Så i 1972 kom så en udvidelse på de 17 pladser, den stod Agger fra Båring for.
Og havnen er så senere renoveret i smukt design med støbte sider og galvaniseret jern, rammer og trykimprægneret tømmer.